EnglishTelefonbogDTU.dkPortalenKontaktIndeks

UNIK-satsning: Bæredygtig energi ved katalytisk teknologi

/upload/centre/case/om case/energisystem2.pngDen store stigning i velstanden, vi har oplevet gennem de senestehundrede år, er baseret blandt andet på nem adgang til billige fossile brændstoffer. Denne æra er ved at være slut. Ressourcerne er begrænsede, og efterspørgslen stiger voldsomt, ikke mindst i den tredje verden. Samtidig står det mere og mere klart, at de CO2-udledninger, der følger af brugen af fossile brændstoffer, truer jordens klima. Tilsammen gør det sand-synligvis udviklingen af bæredygtige løsninger på at skaffe energi til jordens befolkning til den vigtigste videnskabelige og tekniske udfordring i vor tid.

 

Nødvendigt med nye katalysatorer

Ethvert bæredygtigt energisystem må i den sidste ende hente sin energi fra solens indstråling. For at solenergi kan lagres, kan det omsættes til en kemisk energibærer, et brændsel. Omsætning af energi til en kemisk form sker mest effektivt under brug af en katalysator. For stort set alle potentielle bæredygtige energiformer gælder det, at manglen på kendte katalysatorer er en af de afgørende faktorer, der begrænser udbredelse af nye løsninger.

Vi foreslår at opbygge et forskningsmiljø, der kan være rammen om udvik-lingen af nye katalysatorer og processer til energiomdannelse for en række bæredygtige energikilder. Den bærende ide er at udvikle en rationel strategi for design af nye katalysatorer baseret på videnskabelig indsigt. Det foreslåede initiativ vil sætte ansøgerne i stand til at opbygge alliancer med førende internationale forskningscentre inden for bæredygtig energi. Det vil sikre en stærk dansk position inden for dette vigtige forskningsfelt, og det vil bidrage væsentligt til undervisningen inden for bæredygtig energi på mange niveauer i hele landet. Et stort antal ph.d.-studerende og postdocs vil blive uddannet inden for initiativet, og det vil sikre det danske samfund adgang til veluddannet ekspertise. Initiativet vil sikre et tæt kobling til dansk industri.

 

Læs mere om CASE projektledere, forskere og eksterne samarbejdspartnere.

 

Kontaktpersoner:

Leder Ib Chorkendorff, DTU Fysik, tlf. +45 4525 3170; mail:   

Leder Jens Kehlet Nørskov, SLAC National Accelerator Laboratory, Stanford University, mail: 

Adm. og kommunikationsleder Anne Hansen, DTU Fysik, tlf. +45 45 25 31 59; mail:

Sidst opdateret 08.04.2013
Ansvarlig: Anne Hansen
Top
FysikvejBygning 3122800 Kgs. LyngbyTlf. +45 45 25 31 53CVR-nr. 30 06 09 46EAN-nr. 5798000431010
Cookies