EnglishTelefonbogDTU.dkPortalenKontaktIndeks

Bevilling fra Nordea-fonden til videnskabsdokumentar om energi-forskning

CASE har modtaget en bevilling på 640.000 kr fra Nordea-fonden. Bevillingen skal bruges til at producere en videnskabsdokumentar om fremtidens energiudfordringer, herunder forskningen i CASE.

CASE har modtaget en bevilling fra Nordea-fonden til produktion af videnskabsdokumentar. Dokumentaren vil sætte fokus på den store energiudfordring, verden står overfor i dag, og som er baggrunden for forskningen i CASE: Hvordan sikrer vi ren, rigelig, vedvarende og ikke mindst billig energi i fremtiden? Hvilke dilemmaer og udfordringer men også muligheder er der knyttet til anvendelsen af vedvarende energi? Samtidig vil videnskabsdokumentaren forsøge at rede nogle af trådene ud omkring myter om vedvarende energi: Hvad er skidt og hvad er kanel?  Hvor langt fremme er forskningen, hvilke energiløsninger er realistiske og hvilke skal vi satse på i den nære og den fjerne fremtid? Videnskabsdokumentaren produceres af DR og bliver vist på DR2 i efteråret 2012.

 

Videnskabsdokumentaren vil desuden blive fulgt op af tre udsendelser om CASE-forskningen til Danskernes Akademi. Udsendelserne forventes ligeledes at blive vist på DR2 og på DRs webtv i efteråret 2012.

 

Yderligere information fås hos associeret leder for CASE, , tlf. 4525 3159.

Sidst opdateret af Anne Hansen 19.03.2012
Ansvarlig: Anne Hansen
Top
FysikvejBygning 3122800 Kgs. LyngbyTlf. +45 45 25 31 53CVR-nr. 30 06 09 46EAN-nr. 5798000431010
Cookies