CASE har modtaget 360.000 kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til udveksling af forskere imellem CASE og Stanford Universitet og Tokyo Universitet.
| CASE ved leder Professor Søren Dahl har modtaget 360.000 kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til udveksling af forskere imellem CASE og Stanford Universitet og Tokyo Universitet. Formålet med udvekslingsprogrammet er at styrke forskningen ved CASE ved at udnytte og udbygge de eksisterende samarbejder med SUNCAT ledet af Professor Jens K. Nørskov, the Jaramillo Laboratory ledet af Professor Thomas Jaramillo, begge ved Stanford Universitet og med Domen Laboratoriet ved Tokyo Universitet, ledet af Professor Kazunari Domen.
|

|
|
Nye katalytiske metoder til omdannelse og opbevaring af energi vil være en af hjørnestenene i fremtidens energisystemer og ikke mindst nøglen til fremstilling af brændstoffer til transportsektoren. Dette forskningsfelt er temaet for både forskningen ved CASE og ved de tre internationalt anerkendte laboratorier, der deltager i det nye udvekslingsprogram. Fælles projekter inkluderer studier af foto- og elektrokemisk oxygenudvikling (som en del af vandspaltning), hydrogenudvikling samt CO2-reduktion.
|
 |
|
Bevillingen vil støtte CASE-forskeres ophold ved de tre nævnte laboratorier samt forskere fra sidstnævnte på besøg ved CASE.
For mere information kontakt leder Professor Søren Dahl. |

|