EnglishTelefonbogDTU.dkPortalenKontaktIndeks

CASE generelt

Her kan du læse om CASE's overordnede mål samt korte beskrivelser af de seks projekter.

CASE = Katalyse

Det grundlæggende tema for forskningen i CASE er katalyse, dvs. anvendelsen af materialer, der øger hastigheden eller nedsætter energiforbruget i kemiske reaktioner. Disse materialer kaldes for katalysatorer og bruges for eksempel i biler, hvor katalysatoren hjælper til med at rense den giftige udstødningsgas. Mange kemiske reaktionen danner ikke kun ét, men flere forskellige produkter, og her kan en katalystor styre retningen og dermed produktet af reaktionen. Derfor er katalysatorer også vigtige ingredienser i fremstillingen af kemikalier, medicin og kunstgødning, hvor produktet er vigtigere end hastigheden eller energiforbruget i processen.

 

Vedvarende energi skal kunne gemmes

I CASE forsøger vi at udvikle katalysatorer, der kan bruges til at omdanne vedvarende energi til kemiske brændstoffer. Eksempelvis går meget af den strøm, som de danske vindmøller producerer, i dag tabt, bla. fordi den bliver lavet om natten, hvor vores energibehov ikke er så stort, og fordi strøm ikke kan gemmes særligt effektivt. Hvis vi i stedet omdanner strømmen til fx brint, kan vi gemme energien, til vi har brug for den. Der findes flere typer vedvarende energi og mange typer kemiske brændstoffer. Derfor er forskningen i CASE inddelt i seks projekter:

 /upload/centre/case/om case/illustration-til-artikel_roede-pile.jpg

Fotokatalyse og Design af båndgab og udnyttelse af lys:

Udvikling af katalysatorer til direkte omdannelse af solenergi til kemisk energi, især brint.

 

Elektrokemisk fiksering af CO2 i brændstof:

Strøm fra fx vindmøller og solceller kan bruges til at producere det kemiske brændstof ethanol (molekyle med to kulstofatomer) fra CO2 (kulstof = C). En god kata-lysator styrer reaktionen i den rigtige retning, så der dannes ethanol fremfor andre typer kulstof-molekyler. Ethanol kan bla. blandes i benzin.

 

Elektrokemisk fiksering af N2 i brændstof:

Strøm fra fx vindmøller og solceller kan også bruges til at producere ammoniak (NH3), der enten kan anvendes som kunstgødning eller som energilager. Ammoniak på pilleform kan eksempelvis bruges i biler. Når NH3 nedbrydes, frigives brint (H2), og når brint spaltes, frigiver reaktionen energi til at køre bilen.

 

Direkte omdannelse af biomasse til brændstof og Brændstofsyntese fra syngas:

I disse projekter forsøger forskerne at udvikle katalysatorer, der kan bruges til at omdanne de svært nedbrydelige dele af biomasse som blade og stængler til brændstoffer, eksempelvis ethanol.

 

Detaljerede videnskabelige beskrivelser af forskningen i CASE findes på den engelske hjemmeside her

Sidst opdateret 30.07.2010
Ansvarlig: Anne Hansen
Top
FysikvejBygning 3122800 Kgs. LyngbyTlf. +45 45 25 31 53CVR-nr. 30 06 09 46EAN-nr. 5798000431010
Cookies